Skip to main content

Stem en iværksætter og erhvervsmand i folketinget.

Jeg har arbejdet som iværksætter og erhvervsmand i mange år. Som business angel og investor kender jeg til det liv som mange lever, når de satser alt på en god ide.

Nye spændende virksomheder opstår ikke uden sprudlende iværksætteri med initiativrige grundlæggere og risikovillige investorer. Dette har altid været kernen i dansk erhvervsliv: at turde tage initiativ, at ville lykkes også når det er svært og få hjælp fra andre når risikoen bliver for stor.

Som iværksætter og erhvervsmand mener jeg, at det er afgørende for Danmarks fremtid, at nye virksomheder kan vokse og gro for at blive skattebetalere og arbejdsgivere. Når vi sammenligner med andre lande hænger vi bagefter, eksempelvis børsnoteres der langt flere virksomheder i Sverige end i Danmark.

Moderaterne er kommet med en sammenhængende økonomisk plan, der øger vækst og beskæftigelse frem mod 2030. Danmark har nogle af OECD’s højeste skatter på aktienindkomst. Det hæmmer danskernes lyst til og mulighed for at investere og det går ud over iværksætteri. Vi ønsker derfor, som et af elementerne, at sænke aktieindkomstskatten til 30% og helt ned til 10% for aktieindkomster under 56.500 kr. Det bør også gøres muligt at investere pensionsmidler i unoterede selskaber og derved tilføre milliarder til vækstlagene i dansk erhvervsliv. Derudover ønsker vi at sænke selskabsskatten til et internationalt mere konkurrencedygtigt niveau på 15%. Samtidig vil vi fjerne en lang række erhvervsstøtteordninger.

Som iværksætter og erhvervsmand mener jeg at det skal være lettere at drive virksomhed.

Vi bør samtidig se på at lempe bureaukratiske regler og sikre lettere adgang til risikovillig kapital på markedsvilkår. Helt konkret mener jeg, at det skal være langt lettere at etablere nye virksomheder. Derfor skal kapitalkravet for at starte et selskab skal også halveres fra de nuværende 40.000. Muligheden for at få en bankkonto skal forbedres. Her skal vi se på at lempe de alt for restriktive hvidvask-regler og sikre bedre garantiordninger, der gør det lettere at låne eller få en kassekredit for selvstændige.

VI bør også forenkle reglerne for medarbejeraktier og fjerne lagerbeskatning for nyere virksomheder hvis værdi kan svinge meget de første år.

Man kunne også overveje fradrag for hjemmekontor, samt at se på at sidestille dagpengemuligheder for selvstændige med øvrige lønmodtagere.

Dette var blot en række bud på bedre vilkår for nye virksomheder. Kommer jeg i Folketinget lover jeg at arbejde for at få disse tiltag gennemført.

Læs mere her:

Bank smed Hassan ud.

Hassan og hans hustru Mahabba er syriske flygtninge. Efter at have været i praktik så har Hassan overtaget slikbutikken Candybell i hjertet af Kongens Lyngby. Hassan har ansat sin hustru. Alt går godt. Men så en dag ringer banken og siger, at Hassan skal indsende mere dokumentation for at kunne bibeholde sin erhvervskonto. Den samtale ender desværre ikke godt.

Hassans bank smider ham ud

Hassan gør naturligvis som hans bank beder om. En bank skal som en del af den lovgivning om hvidvask vi har i Danmark indhente en række oplysninger om sine kunder. Og Hassan fremsender det ene efter det andet. Men som Hassan fortæller, så er ingen af dokumenterne åbenbart tilstrækkelige. Men kan heller ikke fortælle hvad der er galt med de fremsendte dokumenter. Det ender desværre med at banken ender med at opsige den erhvervskonto som Hassan har. Og her kunne fortællingen så ende med at Hassan stoppede sin slikbutik og at Hassan og Mahabba gik på sociale ydelser.

Men Hassan er stædig og vil ikke sådan give op. Så Hassan ringer rundt til en række banker for at få en erhvervskonto. Men det er bare ikke muligt. Der er afslag hele vejen rundt. Hassan kan få en konto hos Revolut men det er ikke brugbart for en erhvervsdrivende i en dansk sammenhæng med butik. Hassan’s revisor har heldigvis hørt om Marie Olafsdottir og hendes arbejde i Finklusiv hvor Marie gør flygtninge til virksomhedsejere. Marie ser Hassans dokumenter igennem og får sikret at Hassan kan få en erhvervskonto hos Andelskassen Oikos.

Hassan udvider

Og så kunne fortællingen slutte her. Men det gør den så heller ikke. For når man er en dygtig forretningsindehaver så vil man jo gerne udvide sin forretning. Så efter at Hassan har fået sin nye erhvervskonto så har Hassan fået etableret en pakkeshop i Candybell og har også fået en aftale med Western Union. Det næste erhvervseventyr skal være noget med is siger Hassan og Mahabba. De vil gerne lave frisk is og sælge den i butikken.

Hvidvask og socialt ansvar skal ses samlet

Jeg er udmærket klar over de lovmæssige krav, der er til hvidvask, som en bank er pålagt. Men bankerne har en særstilling i vores samfund. Jeg mener, at en bank også har en forpligtigelse til at sikre en finansiel social inklusion. Hvis bankerne mener, at de af lovgivningsmæssige årsager ikke kan løfte dette så må det frem i lyset. Alternativt så må bankerne se på små erhvervsdrivende som Hassan og Mahabba og finde en måde hvorpå de kan få og beholde en erhvervskonto, fremfor at gå på sociale ydelser fordi de ikke lige har de rigtige danske uddannelser.

Alle borgere bør have en chance i vores samfund. Har vi som lovgiver lavet love og regler så nogen uretfærdigt holdes udenfor så har vi gjort det forkert. Og er der nogen, der har meget snævre fortolkninger af love og regler, for uretfærdigt at holde nogen udenfor, så er det også forkert

Marie gør flygtninge til virksomhedsejere

Marie har hjulpet 71 flygtninge med at blive virksomhedsejere og dermed skabt 167 arbejdspladser med en omsætning på 83 mio kr og sparet kommunerne 8 mio kr i sociale udgifter. Og hvordan har Marie så gjort det? Jo Marie sørger for, at folk, der almindeligvist ikke kan få en erhvervskonto i en bank, alligevel får en. Marie er ikke blot en dygtig iværksætter, Marie hjælper også andre til at blive det.

Læs videre

Bootstrapping: Startup valget

Der skal skabes gunstige rammebetingelser så iværksættere får mulighed for at realisere deres drømme startup. Der skal være plads til ambitioner, og Danmark skal også have plads til de helt store vækstvirksomheder. En startup skal ikke være tvunget til at flage ud til Sverige eller USA. Det er vigtigt for Danmark og vores vækst, at nye virksomheder, har nem adgang til kapital, og at de kan fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere både fra EU og udenfor EU.

Læs videre