Skip to main content

Arbejdskraft og udlændingepolitik

Arbejdskraft og udlændingepolitik hænger samme. For hvor skal hænderne komme fra? Ja vi kunne starte med at lade vær med at udvise dem. For igen og igen kan vi læse om skøre udlændingeregler, der spænder ben for folks liv – og for landets behov.

Senest er det Mariam, der læser på sosu-uddannelsen og arbejder frivilligt. Men Mariam skal udvises. Det er frustrerende at høre om og det er ikke første gang eller sidste gang, det sker. Flere af historierne har jeg fået fortalt ansigt til ansigt af Ben, Ayat, Marishaa, Zain, Nikolaj og Ala. Helt almindelige mennesker der sidder i urimelige situationer. Unge og ambitiøse mennesker og familier, der kæmper mod et kafkask systemdanmark.

Nogle af dem løber panden mod, det jeg vil kalde, knock out-regler, der målrettet og spidsfindigt diskvalificerer alt fra læger, social- og sundhedsassistenter til dygtige bankfolk. Det er mennesker der kan bidrage med kompetencer på områder, som der efterspørges i Danmark. Men det er også mennesker, som engagerer sig i foreningslivet, og som har fundet kærligheden i Danmark.

Fremfor urimelige know out regler, så er vores politik i Moderaterne, at et pointsystem skal være den metode, man bliver vurderet på. Særligt med vægt på god uddannelse, demokratisk tradition og faglige kvalifikationer på mangelområder. Måske lever man ikke op til en regel, men så kan man kompensere med flere point ved at leve op til en anden regel.

Flygtninge til Rwanda og flygtninge fra Rwanda.

Rwanda er en underlig enegang fra dansk side. Det virker mærkeligt, at ville sende flygtninge til et sted, som vi selv modtager kvoteflygtninge fra. Danmark skal modtage 200 kvoteflygtninge fra Rwanda i 2022. Det gjorde vi også i 2021 og 2020.

Naturligvis skal flygtningestrømme håndteres og begrænses. Målet må være, at ingen skal flygte. Men det er utopisk i et internationalt perspektiv. Vi kan internationalt arbejde for og håbe på at færre skal flygte. Men “hope is not a strategy”.

Vi skal derfor lægge et vedvarende pres på, at flygtninge skal fordeles ligeligt i EU. Vi skal også i internationalt regi arbejde for stabiliserende og forebyggende indsatser i de områder, der flygtes fra.

En human flygtninge politik drejer sig ikke i udgangspunktet om arbejdskraft og udlændingepolitik. Men når familier ender med at bo her i mange år og få børn i Danmark som tager alle relevante uddannelser her. Så skal vi sikre at de også kan være her på ligelige vilkår med andre unge.

Jeg håber personligt at jeg ikke skal høre flere historier om Maraim, Ben, Zain, Ayat og Maarisha – men det tvivler jeg meget på, hvis vi ikke tør tage fat i at ændre de skøre regler på udlændingeområdet.

Læs mere her:

Bank smed Hassan ud.

Hassan og hans hustru Mahabba er syriske flygtninge. Efter at have været i praktik så har Hassan overtaget slikbutikken Candybell i hjertet af Kongens Lyngby. Hassan har ansat sin hustru. Alt går godt. Men så en dag ringer banken og siger, at Hassan skal indsende mere dokumentation for at kunne bibeholde sin erhvervskonto. Den samtale ender desværre ikke godt.

Hassans bank smider ham ud

Hassan gør naturligvis som hans bank beder om. En bank skal som en del af den lovgivning om hvidvask vi har i Danmark indhente en række oplysninger om sine kunder. Og Hassan fremsender det ene efter det andet. Men som Hassan fortæller, så er ingen af dokumenterne åbenbart tilstrækkelige. Men kan heller ikke fortælle hvad der er galt med de fremsendte dokumenter. Det ender desværre med at banken ender med at opsige den erhvervskonto som Hassan har. Og her kunne fortællingen så ende med at Hassan stoppede sin slikbutik og at Hassan og Mahabba gik på sociale ydelser.

Men Hassan er stædig og vil ikke sådan give op. Så Hassan ringer rundt til en række banker for at få en erhvervskonto. Men det er bare ikke muligt. Der er afslag hele vejen rundt. Hassan kan få en konto hos Revolut men det er ikke brugbart for en erhvervsdrivende i en dansk sammenhæng med butik. Hassan’s revisor har heldigvis hørt om Marie Olafsdottir og hendes arbejde i Finklusiv hvor Marie gør flygtninge til virksomhedsejere. Marie ser Hassans dokumenter igennem og får sikret at Hassan kan få en erhvervskonto hos Andelskassen Oikos.

Hassan udvider

Og så kunne fortællingen slutte her. Men det gør den så heller ikke. For når man er en dygtig forretningsindehaver så vil man jo gerne udvide sin forretning. Så efter at Hassan har fået sin nye erhvervskonto så har Hassan fået etableret en pakkeshop i Candybell og har også fået en aftale med Western Union. Det næste erhvervseventyr skal være noget med is siger Hassan og Mahabba. De vil gerne lave frisk is og sælge den i butikken.

Hvidvask og socialt ansvar skal ses samlet

Jeg er udmærket klar over de lovmæssige krav, der er til hvidvask, som en bank er pålagt. Men bankerne har en særstilling i vores samfund. Jeg mener, at en bank også har en forpligtigelse til at sikre en finansiel social inklusion. Hvis bankerne mener, at de af lovgivningsmæssige årsager ikke kan løfte dette så må det frem i lyset. Alternativt så må bankerne se på små erhvervsdrivende som Hassan og Mahabba og finde en måde hvorpå de kan få og beholde en erhvervskonto, fremfor at gå på sociale ydelser fordi de ikke lige har de rigtige danske uddannelser.

Alle borgere bør have en chance i vores samfund. Har vi som lovgiver lavet love og regler så nogen uretfærdigt holdes udenfor så har vi gjort det forkert. Og er der nogen, der har meget snævre fortolkninger af love og regler, for uretfærdigt at holde nogen udenfor, så er det også forkert

Marie gør flygtninge til virksomhedsejere

Marie har hjulpet 71 flygtninge med at blive virksomhedsejere og dermed skabt 167 arbejdspladser med en omsætning på 83 mio kr og sparet kommunerne 8 mio kr i sociale udgifter. Og hvordan har Marie så gjort det? Jo Marie sørger for, at folk, der almindeligvist ikke kan få en erhvervskonto i en bank, alligevel får en. Marie er ikke blot en dygtig iværksætter, Marie hjælper også andre til at blive det.

Læs videre

Klagesager på vej ombudsmanden

Det er uacceptabelt at Maarisha Singh fratages retten til permanent ophold i Danmark fordi hun bliver student som 17 årig. Årsagen er at udlændingestyrelsen mener, at Maarisha har afbrudt sin uddannelse fordi hun bliver student før hun fylder 18 år. Men Maarisha har gennemført alle sine uddannelser. Maarisha har uden ugrundet ophold søgt ind på en supplerende uddannelse på Niels Brock og herefter søgt ind på CBS, hvor hun læser idag. Vi har besøgt ombudsmanden for at få overblik over vores klagemuligheder.

Læs videre

Udlændingeloven administreres forkert

Det er helt meningsløst, at fordi danskfødte Ayat bliver student, og med topresultat, 40 dage før hun fylder 18 år, så kan hun ifølge udlændingestyrelsens vejledning ikke få permanent ophold i Danmark. Argumentet er, at hun ikke har været i ubrudt uddannelse til hun fylder 18, selvom Ayat uden ugrundet ophold efter gymnasiet er søgt ind på og optaget på lægestudiet. Men dette tilfælde er faktisk slet ikke konkret beskrevet i udlændingeloven. Det der kommer nærmest er når unge går fra 9. klasse og videre til ungdomsuddannelse. Her tæller deres sommerferie ikke som en afbrydelse af deres uddannelse. Min konklusion er at udlændingeloven administreres forkert.

Læs videre

Udenlandsk arbejdskraft

“Jeg bliver stærkt rystet over den danske behandling af højtuddannet udenlandsk arbejdskraft, da jeg taler med Benjamin Schenkel efter sommerferien. Ben bliver tidligt 2022 afvist til permanent ophold i Danmark på trods af at han har job som riskmanager hos Nordea er veluddannet og myreflittig. Benjamin er amerikaner og afvises fordi foreningen, han arbejder frivilligt i, har engelsk hjemmeside. Men står den regel i en lov eller er den taget ud af den blå luft?” – Folketingskandidat for Moderaterne Lars Arne Christensen

Læs videre