Medborgerskab

Medborgerskab, nyt ord. “Hvad betyder det”, bliver jeg ofte spurgt. “Er det, det der borgerpligt hvor man sætter de unge i tvunget arbejde?”.

“Tjoe”, plejer jeg at svare og så fortæller jeg om mig selv. For jeg har selv udført borgerpligt, som en del af mit medborgerskab. Dengang hed det bare værnepligt.

Jeg trak faktisk et ret lavt nummer så jeg regnede med 9 måneders værnepligt. Det ville afbryde mine studier på Københavns Universitet, sådan var det. Men netop det år jeg skulle indkaldes da havde forsvaret brugt deres budget på indkøb af tanks.  Så jeg fik 3 måneder i Civilforsvaret i Haderslev i min sommerferie. For mig som fattig student var det også økonomisk en god tjans.

I civilforsvaret lærte jeg at være brandmand, trænede røgdykning og tog det store redningsbevis. Jeg var i Civilforsvaret med unge mænd på min egen alder fra hele Danmark og fra alle samfundslag. Det var nyttigt for mig fordi jeg fik et bredere syn på hvem vi danskere egentligt er.

Vi er som danskere ret forskellige, men det oplever vi ikke altid i vores dagligdag, hvor vi hver især passer vores eget i vores egne dele samfundet.

For mig har værnepligten været en nyttig borgerpligt som en helt almindelig del af mit medborgerskab.

I Moderaterne mener vi at alle unge bør aftjene en 3 til 6 måneders borgerpligt, inden de fortsætter i en erhvervsvirksomhed eller på en videregående uddannelse. Det kan være ved forsvaret, civilforsvaret, i skoler, børneinstitutioner, ældreplejen eller ved civilsamfundets institutioner. Det vil markere en naturlig afrunding på ungdommens dannelsesproces, inden voksenlivet for alvor starter på arbejdsmarkedet eller på en højere læreanstalt.

Uddannelse er også en borgerpligt

Jeg har gået i folkeskole og gymnasium. Faktisk er jeg både nysproglig og matematisk fysisk student. Jeg er Cand. Scient. fra Københavns Universitet og HD og MBA fra CBS.  

Selvom jeg personligt har taget mange uddannelser så er der alt for mange kommer aldrig videre end folkeskolen. Selv om folkeskolen er grundstenen i vores uddannelsessystem, giver den ikke et tilstrækkeligt grundlag til at matche de krav, nutidens samfund stiller. Stigningen i vores velstand bygger på viden, stigende specialisering og fokus på voksende kompleksitet.

Mange arbejdsopgaver, som tidligere blev udført manuelt, er erstattet af maskinelle processer. Og jobs, der tidligere kun krævede en beskeden indføring, er erstattet af jobs, som stiller betydelige højere krav til viden og uddannelse.

Det er imidlertid en forkert antagelse, at stigende uddannelseskrav skulle udelukke store grupper fra arbejdsmarkedet. For selvom der stilles større krav til uddannelse, er det ikke kun flere akademikere, der er behov for. Der er også stort behov for folk, der tager en erhvervsuddannelse eller en uddannelse indenfor social- og sundhedssektoren.

Ungdomsuddannelse til alle

Alle skal have en ungdomsuddannelse, og derfor går vi ind for 12 års læringspligt. Desværre vælger alt for mange unge gymnasiet, selvom uddannelsen ikke matcher evner eller interesser, og når langt de fleste vælger gymnasiet, får det automatisk en selvforstærkende virkning. For gymnasiet byder på et spændende socialt liv og anses samtidigt for det sikre valg, hvis man er i tvivl.

Ønsker man ikke at fortsætte på en videregående uddannelse, kan gymnasiet imidlertid være en blindgyde. Dels fordi det ikke forbereder til en praktisk erhvervsfaglig karriere, dels fordi det ikke i sig selv er en afsluttende uddannelse.

Gymnasiet skal være en studieforberedende ungdomsuddannelse. I ungdomsårene spiller dannelsen af sociale netværk en uhyre vigtig rolle, fordi det er her mange af de bånd knyttes, som får betydning senere i livet. Vi er derfor fortalere for, at alle ungdomsuddannelser samles på samme institution, og at den skarpe opdeling mellem erhvervsuddannelser og gymnasiet opblødes. Der bør således være fælles fag på tværs af de to spor, og det skal ligeledes være nemmere at skifte mellem det studieforberedende og det erhvervsorienterede.

Det er imidlertid også vigtigt, at der gives et læringstilbud til unge, som ikke føler sig tiltrukket af skolebænken. Selv om ungdomsuddannelserne primært har et fagligt og studieforberedende sigte, er dannelsen også et vigtigt element. Det er i ungdomsårene, man formes som menneske, og ungdomsuddannelsen skal bidrage til den proces.

Jeg mener  

• at alle skal have en ungdomsuddannelse. 
• at den skarpe opdeling mellem erhvervsuddannelser og gymnasiet skal opblødes, og at der skal tilbydes fag på tværs af de to spor.
• at alle unge skal aftjene en 3 til 6 måneders borgerpligt.